Lejr 5 - Slaraffenlejr

 
Slaraffenlejren er en meget spontan lejr. Der er sjældent lagt alt for mange planer på forhånd, så der er plads til spontane indfald og skøre ideer.
 
De fleste ting planlægges løbende, mens de store arrangementer ofte fastlægges på forhånd. En tur til hoppepude-elskernes paradis, Sommerland Sjælland står højt på ønskelisten, ofte i selskab med klorvandets renvaskende talenter.
 
Både børn og voksne ser frem til små som store arrangementer med f.eks. Masterchef for de klamme, Sæbekassebilsbygning eller Pokémon Live. Alle vores aktiviteter er kærkomne lejligheder til at trække i papsværd, parykker og gamle lagner.
 
Alt fra høstbindergarn-løb, kongespil, glidebaner, brydekampe, strandture og riffelskydning til hiké, fodbold og håropsætning finder sted i den hurtigt pulserende uge.
 
Vores lejr har ikke kun barnet i centrum, men også den nok så vigtige barnlige sjæl. Vores hjælperes hænder og legesyge engagement er lige så uundværligt som deres gejst og vilje til at gøre ugen til et åndehul, der gør en forskel for vores børnegruppe.
 
Vi begrænses ikke af faste rammer eller principper. Vi læser børnegruppen gennem ugen og tilpasser vores program og ressourcer, så både børn og voksne føler sig tilpas, til stede og kan rejse hjem med en hjertevarm og livgivende oplevelse.
 
Din tanke og idé som ny hjælper er mindst lige så vigtig, som den mere rutinerede hjælpers eller leders og er med til at forme og udvikle vores fælles oplevelsesmekka.
 
Lejrstedet
Slaraffenlejren har holdt til på Nordsjællands Efterskole siden 2015. Omgivet af marker og skøn natur fremstår den røde murstensbygning med tilbygninger og annekser som en sand perle i det nordsjællandske. Foruden den tilstødende skov, som står til vores fulde afbenyttelse, findes der boldbaner, beachvolleybane, multihal, bålplads mm., der alt sammen danner ramme for aktiviteter og hyggestunder i løbet af ugen.
 
Efterskolens moderne faciliteter gør det til en fornøjelse at være med lejr, uagtet om man er der som køkkenhjælper, hjælper, lejrleder eller deltager.
 
De rummelige og hyggelige firepersoners værelser er garant for at både deltagere og hjælpere kan få en ordentlig nats søvn inden efterskolen indtages til dagens mange aktiviteter.
 

Indstil til børnelejr

Her indstiller du et barn (7-13 år) til en børnelejr. Vælg din kommune på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre


Indstil til ungdomslejr

Her indstiller du en ung (14-17 år) til en ungdomslejr. Vælg en ungdomslejr på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre

Indstil barn til denne lejr

Dette er en lejr for børn i alderen 7-13 år


Information om lejren

Uge
Lejren afholdes i uge 30 i 2018. Det vil sige 21. juli – 29. juli for hjælpere og 22. juli – 28. juli for deltagere

Forberedelsesweekend
25.-27. maj 2018. Forberedelsesweekenden er obligatorisk for hjælpere

Antal børn
80 i alderen 7-13 år

Antal hjælpere
Cirka 47 hjælpere (inklusiv lejrlederlse og køkkenhold)

Hjemmeside
www.slaraffenlejr.dk

Kontaktinfo på lejrledelsen
Lejrleder og økonomikoordinator Michael de Lichtenberg:
michael@slaraffenlejr.dk

Lejrleder Friia Flügge:
friia@slaraffenlejr.dk

Lejrleder og børnekoordinator Trine Aaen
trine@slaraffenlejr.dk

Lejrlederassistent Ida Blom Engelsholm
 

Lejrens adresse
Aggebovej 34
Valby, 3200 Helsinge