Lejr 21 - Ung Op


Giv en ung et sommerferieminde for livet!

Om Ung Op

Vi holder til i det naturskønne Himmerland (nordjylland), hvor vi har adgang til en masse fede faciliteter både inden- og udendørs. Som eksempel kan nævnes vores beachvolleybane, fitnessrum, bålplads med shelters og klatretårn. Det er altså kun fantasien der sætter grænser for alle de fede aktiviteter vi kan lave!

Det er rigtigt vigtigt for os på Ung Op at de unge selv er med til at skabe deres drømmeferie. Derfor vil vi, udover vores i forvejen planlagte aktiviteter og events, altid gerne høre de unges idéer, drømme og tanker omkring hvad de gerne vil prøve - for mon ikke vi kan få det til at ske.

Vil du være frivillig hjælper på Ung Op?

Vi på Ung Op er meget bevidste om, at grundstenen for at skabe en god lejr, er vores hjælpere! Derfor vil vi gøre vores bedste for at klæde dig bedst muligt på til opgaven, samt vægte højt at få skabt et tæt fællesskab i hjælperflokken. På Ung Op løfter vi i flok, bakker hinanden op, og der skal være plads til både grin, alvorssnakke, krammere, feedback og ros. Desuden synes vi, at det er vigtigt at sammensætte en divers hjælperflok, så vi sammen kan rumme alle unge - så søg endelig, uanset din baggrund – det er sikkert lige DIG vi står og mangler!  

Som hjælper på denne ungdomslejr skal du være fyldt 20 år ved lejrens begyndelse. 

Vil du hjælpe i vores køkken?

Uden mad og drikke, dur helten ikke. Køkkenholdet er en essentiel del af lejren, og vi skal bruge et sejt køkkenhold på 5-7 hjælpere, som er klar til at give den max gas. Menuen for lejren fastsættes i fællesskab af køkkenholdet inden lejren starter, hvor al indkøb også foretages. På lejren er din opgave derfor, i samarbejde med dit seje hold, at tilberede maden, og skråle med til god musik under opvasken. 

Du kan være køkken-frivillig uden væsentlig erfaring i et køkken. Du vil opleve, at de unge, til tider, gerne vil hjælpe til og bruger køkkenet som et frirum. Derfor vil du som køkken-frivillig også have tæt kontakt med de unge. 

Som køkken-frivillig på denne ungdomslejr skal du være fyldt 20 år ved lejrens begyndelse.

Indstilling af unge

Kender du en ung på 14 til 17 år, som gerne vil med på denne lejr, så kontakt din lokale Røde Kors afdeling (https://www.rodekors.dk/afdelinger) eller familieafdelingen i din kommune, og hør, om de sender børn/unge afsted på lejr.

Du kan indstille en ung via denne hjemmeside. Vær opmærksom på at du som indstiller vil være kontaktpersonen mellem lejrens ledelse og den unge og/eller deres værge. 

Det koster 3.600 kr. at deltage på ungdomslejr og kun i særlige tilfælde har vi børn/unge som får en plads udenom vores indstillere. Du er velkommen til at kontakte os på mail, hvis du har spørgsmål. Vi bestræber os på at besvare alle inden for 2-3 hverdage.

Vi glæder os til at se jer!

Læs mere om lejren på vores hjemmeside ungop-ferielejr.dk eller send os en mail.

 

 

Indstil til børnelejr

Her indstiller du et barn (7-13 år) til en børnelejr. Vælg din kommune på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre


Indstil til ungdomslejr

Her indstiller du en ung (14-17 år) til en ungdomslejr. Vælg en ungdomslejr på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre

Indstil ung til denne lejr

Dette er en lejr for unger i alderen 14-17 år

Information om lejren

Lejruge
I 2025 afholdes lejren i uge 28 (4.-13. juli for hjælpere, 6.-12.juli for deltagere)
 
Forberedelsesweekend
Afholdes 11.-13. april 2025 og er obligatorisk for alle frivillige.
 
Evalueringsweekend
Afholdes 19.-21. september 2025 og er obligatorisk for alle frivillige.
 
Antal unge
Ca. 60 unge i alderen 14-17 år

Antal frivillige
Ca. 30 hjælpere og 5-7 køkkenfrivillige

Kontaktinfo på lejrledelsen
 
Lejrleder
Louise Guldberg Rost
FL21.leder6@rodekors.dk
 
Lejrleder
Sarah Krogsgaard Monrad
FL23.leder1@rodekors.dk
 
Lejrlederassistent
Benjamin Mouritsen
 
Lejrens hjemmeside
 
Lejrens adresse
Vesterbølle Efterskole
Sognevejen 300 
9631 Gedsted 


Lejrens CVR nummer
35194991