Eventyrlejren er en forholdsvis nyopstartet ferielejr under Ungdommens Røde Kors med 4 lejrledere, som har en masse ferielejr erfaring på bagen. Lejren afholdes i uge 30 på Ringe Fri- og Efterskole.
Her sætter vi fokus på, at det netop skal være en ferie for de børn og unge, som får lov til at komme med, så det skal være en ferie med alt, hvad det indebærer. Målet er at børnenene skal have en eventyrlig uge med fede historier, som de kan fortælle om når de kommer tilbage til skolen efter ferien.
Eventyrlejren er den fedeste oplevelse for børn og voksne, da den er spæk fyldt med spændende og kreative aktiviteter og lege. Aktiviteterne er skabt af de frivllige, men foregår altid på børnenes præmisser. Dette er specielt i fokus på Eventyrlejren, da børnene på ankomstdagen får lov til at vælge en linje, som de kan følge gennem ugen. Vores linjer gør det muligt for børnene at lære, at udvikle sig og muligvis give dem smag for en ny hobby eller aktivitetet, som de vil kunne tage med hjem til videre udfoldelse.
Vigtigst er det, at Eventyrlejren er et sted, hvor børn kan få lov til at være børn, og voksne kan få lov til både at være børn og voksne, da det ikke kun er barnet i centrum, men også den barnlige sjæl.
Vi vil i 2022 være 65 børn og unge i alderen 7-13, samt 32 hjælpere (ekskl. Køkkenhold og ledere). Vi bestræber os på at alle, både børn og voksne, vil få en eventyligt ferieuge i fælleskab.
De frivillige
Da vi er en nyopstartet ferielejr anno 2021, kan du som hjælper være med til at skabe en fed ny ramme for, hvad en ferielejr er. Alle ideer er velkomne og der sættes ingen begrænsninger for kreativiteten.
Vi afholder en planlægningsweekend i foråret, hvor alle ideer kan drøftes og al planlægning af lejren sker. Her vil alle hjælpere desuden lærer hinanden at kende og lege sammen, som var de selv på ferielejr.
Og hvis du nu tænker: “Hmm, det lyder godt nok fedt, men jeg har aldrig prøvet noget lignende”, så frygt ej; Vi har brug for alle slags hjælpere - om du har erfaring m. ferielejr, er uddannet pædagog, arbejder i Bilka eller er arkitekt, så har vi brug for jer alle.
Køkkenholdet
Hvis du gerne vil være med til at give børn, der har brug for det, en fantastisk uge, men ikke synes du har den største børnetække, så er der også den mulighed, at du kan være frivillig på køkkenholdet. Her kan du få lov til at lave en masse lækker mad sammen med en flok andre seje hjælpere.
At være i køkkenet er en ligeså stor del af lejren, da der jo også skal lækker mad til for at have en eventyrlig ferie.
For husk at uden mad og drikke duer helten ikke (helte ses både i form af seje hjælpere og børn med masker og kapper).
Lejrstedet
Eventyrlejren afholdes på Ringe Fri- og Efterskole i uge 30. Efterskolen byder på flere dejlige udendørsområder, men også flere haller og indendørslokaler, hvis vejret ikke holder. Vi bestræber os dog på at udnytte det forhåbentligt skønne, solrige danske sommervejr ved at være udendørs.
Børnene kommer til at sove på henholdsvis 2-4 mands værelser, fordelt på køn og aldersgrupper, og der vil være voksne i nærheden natten igennem.
OBS til indstillere: Indstillere skal være opmærksomme på at børnene selv skal kunne blive transporteret til og fra lejren.
Indstil barn/børn til denne lejr
Er du forælder til et barn, som gerne vil med på denne lejr, så kontakt din lokale Røde Kors afdeling (https://www.rodekors.dk/afdelinger) eller familieafdelingen i din kommune og hør, om de sender børn/unge afsted på lejr.
Det koster 3000 kr. at deltage på ferielejr og kun i særlige tilfælde har vi børn/unge som får en plads udenom vores indstillere.
Her indstiller du et barn (7-13 år) til en børnelejr. Vælg din kommune på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre
Her indstiller du en ung (14-17 år) til en ungdomslejr. Vælg en ungdomslejr på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre
Dette er en lejr for børn i alderen 7-13 år
Indstillere skal være opmærksomme på at børnene selv skal kunne blive transporteret til og fra lejren
Uge
Lejren afholdes uge 30 2022, dvs. 24.-30. juli for børnene og d. 23.-31. juli for alle hjælpere.
Forberedelsesweekend
Første weekend i juni 2022. Forweekenden er obligatorisk for alle hjælpere.
Lejren hjemmeside: www.eventyrlejren.dk
Antal børn
65
Antal hjælpere
32
Kontaktinfo på lejrledelsen
Fælles mail: eventyrlejren@gmail.com
Lejrleder:
Amanda Cigarlos Dahlmann
Lejrleder:
Bjørn Alexander Akiboh Sørensen
Lejrleder:
Nicolai Poulsen
Lejrleder:
Lea Lillebæk
Børnekoordinator:
Emma Tine Nielsen
Lejrens adresse
Ringe Fri- og Efterskole,
Rolighedsvej 25, 5250 Ringe