Lejr 18 - Himmellejren (Midt- og Nordjylland)

Himmellejrens kendetegn

Himmellejren er en ferielejr under Ungdommens Røde Kors med fokus på hjerterum, nærvær og sjov gennem en masse forskellige aktiviteter og oplevelser. Himmellejren foregår på Vesterbølle Efterskole i det skønne Himmerland med dejlige natur og masser af plads. Dette benytter vi til fulde med både indendørs- og udendørs aktiviteter, leg og sjov. Eksempelvis har vi lavet posteløb med temaer som børneOL, agentdag og lagekageløb, alle former for boldspil, bålhygge, vandkamp og markedsdag med blandt andet bolsjebutik, smykkebutik, frisør og wellness salon.
 
På Himmellejren er det ikke kun aktiviteter for børn, men i stor grad også aktiviteter med børn. Vi er med til at sætte rammerne, men kreativitet og medbestemmelse er vigtige værdier på lejren. For os er det kun fantasien, som sætter grænser – både for børn og voksne.
 
For at skabe flere uforglemmelige oplevelser har vi vores årlige friluftdag, hvor vi tidligere har været på fisketur, kanotur og ridetur på islandske heste. Der er specielt to arrangementer, som er børnenes favoritter – den årlige diskoaften og turen til en forlystelsespark. Til discoaften bliver der sat gang i danseskoene både for børn og voksne til festligt musik og med en masse sjove konkurrencer som limbo, ballondans m.m. Den årlige forlystelsestur går enten til Fårupsommerland eller Djurssommerland, hvor vi tilbringer en helt fantastisk dag ude.
 

Kom bar´, du! 

På Himmellejren vil og kan vi rumme alle børn. Vi ser alle børn som strålende stjerner på himmelen, hvor Himmellejren hjælper med at kaster lys på dem. Vi tror på, at dette lykkes gennem nærvær, venskaber og oplevelser. Hjælperne på lejren er en meget blandet flok, både hvad angår alder, køn, interesser og kompetencer. Det gør, at vi favner bredt, når vi sammen skal give børnene den allerbedste sommerlejr. Det allervigtigste for os er, at lejren er et rart og trygt sted, hvor børnene oplever, at der er nogle voksne med overskud til at hygge, lege og pjatte med både de forsigtige børn, der har svært ved at komme hjemmefra, og de meget aktive børn med gang i. På Himmellejren er vi alle specielle og unikke, og derfor er vores motto: Kom bar´, du! Her er plads til alle! 
 

Hjælper på Himmellejren  

På Himmellejren er vi altid glade for at få nye frivillige på lejren. Vi har et stærkt fællesskab, da vi alle har sammen interesse – at give børnene en fantastisk sommerferie med uforglemmelige minder, som de kan fortælle forældre og venner om. Vi griner sammen og løfter sammen i flok og bifalder nye gode idéer. Det vigtigste for os er, at du har lysten til at gøre en forskel, er positiv og nærværende. Mange af de frivillige på lejren har erfaring med børn såvel som ferielejr, så der er altid en hjælpende hånd. 
 
Himmellejren har det mest fantastiske køkkenhold i hele verden, hvis du spørg børn og hjælpere. Vi får altid helt i gennem velsmagende, frisk og hjemmelavet mad og kage. Dette fortæller børnene glædeligt om både på lejren og når de kommer hjem og derfor har vores køkkenhold en helt speciel plads på lejren. Himmellejren ikke ville være Himmellejren uden deres engagement. Der er altid plads til nye frivillige på køkkenholdet, hvor de frivillige også kan være med til aktiviteter, hygge og udflugter sammen med børnene. 
 

Det er benhårdt arbejde at være på lejr, men vigtigst af alt er det sjovt, hyggeligt og givende. Ønsker du at vide mere, så besøg vores hjemmeside på www.himmellejren.dk, ellers er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.

Vi glæder os til at møde dig på Himmellejren 2024.

De bedste hilsner  
Himmellejren 
 
Indstil barn/børn til denne lejr
Kender du et barn, som gerne vil med på denne lejr, så kontakt din lokale Røde Kors afdeling (https://www.rodekors.dk/afdelinger) eller familieafdelingen i din kommune, og hør, om de sender børn/unge afsted på lejr.

Det koster 3.300 kr. at deltage på ferielejr og kun i særlige tilfælde har vi børn/unge som får en plads udenom vores indstillere.

Indstil til børnelejr

Her indstiller du et barn (7-13 år) til en børnelejr. Vælg din kommune på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre


Indstil til ungdomslejr

Her indstiller du en ung (14-17 år) til en ungdomslejr. Vælg en ungdomslejr på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre

Indstil barn til denne lejr

Dette er en lejr for børn i alderen 7-13 år

Information om lejren

Uge
Lejren afholdes i uge 29 i 2024. 

Forberedelsesweekend
Afholdes d. 17. - 19. maj 2024. Det er obligatorisk for hjælpere at deltage.

Antal børn
Ca. 65 i alderen 6-13 år

Antal hjælpere
Ca. 45 inklusiv køkkenholdet og ledelse

Kontaktinfo på lejrledelsen
lejr18@urkmail.dk 

Børne- og økonomikoordinator og lejrleder:
Pia Mikkelsen, Tlf.: 91 19 51 07

Lejrleder: Marie Brunhøj Birkelund, tlf. 51 61 02 25

Lejrleder: Astrid Olesen, tlf. 23 67 35 74

Lejrens adresse
Vesterbølle Efterskole, Sognevejen 300,
9631 Gedsted

Lejrens CVR-nummer
34786240