Ung1 – Sommer, fællesskab og magiske oplevelser på Heden
I uge 28 flytter vi ind på Hendes Efterskole – en lille perle midt ude på Heden ved Karup Å.
Vi har tag over hovedet, men vi nyder også rigtig godt af naturen, roen, fællesskabet og de uforglemmelige oplevelser under åben himmel.
På Ung1 samles omkring 60 unge og 30 frivillige for at skabe en uge fyldt med eventyr, grin, hygge og nærvær. Vi tager på dagsture ud af huset, hvor vi klatrer, leger og udfordrer os selv – og vi tager stadig på overnatninger i det fri, hvor stjernerne og bålet skaber den helt særlige lejrstemning.
Når vi er på skolen, fylder vi dagene med sjove aktiviteter, kreative projekter, boldspil, musik, dans og masser af latter. Her er plads til alle – uanset om du elsker fart og action, eller mest af alt nyder roen, fællesskabet og de gode snakke i solen.
Ung1 handler om at skabe oplevelser, der sætter sig fast – både hos deltagerne og de frivillige.
I år sammensætter vi et nyt og energifyldt køkkenhold, der får frihed til at sætte sit præg på ugen.
I får nogle af de fedeste rammer, hvor der er plads til både grin, musik, kreativitet og fællesskab – alt sammen mens I sørger for, at hele lejren er mæt, glad og klar til nye eventyr.
Ønsker du også at møde den skønne ungdomsflok, så kigger vi også på det.
Køkkenet er ikke bare et arbejdssted – det er lejren pulserende centrum, hvor stemningen bobler, og hvor alle mødes til gode snakke, højt humør og måske endda en lille dans mellem gryderne og masser af kage.
Køkkenerfaring er ikke et must, så længe du har lysten.
Frivillig – Hjælper
Vi søger hjælpere, der er fyldt 21 år, og som har lyst til at være med til at skabe en uforglemmelig uge for vores unge deltagere.
Som hjælper på Ung1 får du chancen for at være en del af et helt særligt fællesskab, hvor du både griner, sveder og oplever magiske øjeblikke sammen med andre dedikerede frivillige.
Det kan til tider være hårdt, og du skal være klar på lidt søvnmangel – men til gengæld får du en oplevelse for livet, hvor du bliver en vigtig del af noget, der virkelig gør en forskel.
Hos os handler det om fællesskab, nærvær og gode oplevelser – og vi lover, at du tager hjem med et smil, et par trætte ben og et hjerte fyldt med minder.
Vil du være med til at skabe en uge fyldt med grin, oplevelser og fællesskab på Heden?
Så pak tasken, find dit gode humør – og kom med på Ung1! og ring endelig hvis du har flere spørgsmål?
Kender du en ung, som gerne vil med på denne lejr, så kontakt din lokale Røde Kors afdeling (https://www.rodekors.dk/afdelinger) eller familieafdelingen i din kommune, og hør, om de sender børn/unge afsted på lejr.
Det koster 3600,- at deltage på ungdomslejre og kun i særlige tilfælde har vi børn/unge som får en plads udenom vores indstiller
Her indstiller du et barn (7-13 år) til en børnelejr. Vælg din kommune på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre
Her indstiller du en ung (14-17 år) til en ungdomslejr. Vælg en ungdomslejr på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre
Dette er en lejr for unge i alderen 14-17 år
Uge
Uge 28: 5.-12. juli for frivillige, 6.-11. juli for deltagere
Forberedelsesweekend
Dato er endnu ikke fastsat. Det er obligatorisk at deltage i denne weekend.
Antal deltagere
Ca. 55 unge mellem 14 og 17 år (ved lejrens start)
Antal hjælpere
Cirka 35 stk. på 23 år og op.
Kontaktoplysninger
Lejrleder og ungekoordinator Marcia Sørensen
FL3.leder2@rodekors.dk
Lejrleder Steffen Andersen
FL3.leder1@rodekors.dk
Lejrleder Kristina Thisgaard Andersen
fl3.leder3@rodekors.dk
Lejrens adresse
Hedens Efterskole, Bavnevej 5, Sdr. Resen, 7470 Karup
Lejrens CVR nummer
31721075