Lejr 6 - Ung2

Ung2 er en af Ungdommens Røde Kors’ i alt fire ungdomslejre. Lejren finder sted på en lejrskole i Nordjylland kaldet Vesterskov og I uge 28 inviterer vi hvert år60 unge og 35 frivillige på en uges sommerferie.
 
Ung2’s ferielejr handler først og fremmest om at skabe den fedeste sommerferie nogensinde! Det handler om ungerne,og på ferielejr har de mulighed for at få lov til at blive mødt påny uden forudindtagelser og møde nye venner. Mange af både hjælperne og de unge kommer igen året efter for at få et gensyn og få endnu flere gode oplevelser på Vesterskov.
 
De frivillige fra Ungdommens Røde Kors har hvert år fundet på aktiviteter, som ungerne springer ud i med stor iver og gå-på-mod. Vi sørger altid for at have et bredt udvalg af aktiviteter, sådan at der er noget for enhver smag. Tidligere aktiviteter har for eksempel været høvdingebold på glatbane, melbattle i skoven, finsk rundbold eller parfodbold,og for de mere kreative har graffiti/maling, ”byg en vogn”, perler og ”smink din hjælper” været på programmet. Dertil kommer alverdens sjove og skøre teambuildings og rystesammen aktiviteter krydret med hoppeland og rodeotyr. Tilsætter du en Boomblaster der spiller tidens svedigste musiknumre, lidt fritid hvor der er plads til afslapning/hygge og et fantastisk sommervejr, så har du opskriften på den perfekte sommerferie! 
 
For os er det vigtigt at understrege, at Ung2 er en lejr for unge - ikke børn. Derfor er sanglege skiftet ud med Medina og en lang række af regler er skiftet ud med personligt ansvar. MEN; bare fordi de unge er teenagere, forhindrer det os ikke i at tage til Nordjyllands største sommerland Fårup år efter år. Her kan ungerne få lov til at prøve alle de forlystelser de vil, tage i vandland og finde deres (og hjælpernes) indre legebarn frem. 
 
Uanset om du kommer til Ung2 som ’ung’ eller som frivillig, er du garanteret en helt speciel oplevelse, hvor du vil møde mange fantastiske mennesker, som du kan lære en masse af, men som du også giver en masse til. De frivillige skaber i samarbejde med de unge en fed uge og et særligt fællesskab, hvor de for en stund kan glemme hverdagen og blot nyde dét at være ung, uanset om de har brug for en uges fest eller mest behov for bare at slappe af.
 
Den frivillige
De unge på lejren er mellem 14 og 17 år. Derfor skal den frivillige hjælpervære fyldt 20 år for at komme med på lejr. Det forventes desuden, at den frivillige kan deltage på en forberedelsesweekend i starten af maj og en efterfølgende evaluerings- og teambuildings weekend i slut oktober/start november. 
 
Til gengæld er det lige meget om du er landmand, pædagog, jurist eller ingeniør. Kort sagt: vi stiller ingen krav til uddannelse. Det vigtigste for os er, at du har lysten til at være der for de unge igennem en hel uge, både når der bliver grint og grædt! Det er hårdt, kravet til nærvær er stort, muligheden for søvn er lille, men det er bestemt det hele værd og det er en uge du vil huske i lang tid fremover! Og med mindre man er en hård nyser, er der grådgaranti når de unge og frivillige skilles ved ugens slutning.
 
Køkken
På Ung2 har vi også et super sejt køkkenhold bestående af 6-7 personer, der år efter år sørger for at lave lækker, varieret og sund mad til både ungerne og hjælperne. Som frivillig i køkkenet får du lov til at bestemme og sammensætte menuen og fordybe dig og afprøve kundskaber inden for madverdenen. På Vesterskov er der et lille - men velfungerende - køkken, og to dertilhørende opbevaringsrum til madvarerne. I og med at pladsen er trang, kommer du til at arbejde tæt sammen med andre køkkenfrivillige. Du skal derfor være god til at samarbejde med andre og have en fleksibel tilgang til tingene. Til gengæld er der mulighed for at få flere ansvarsområder eller måske ende med at få lov til at prøve at styre et køkken. 
 
Selvom du som frivillig i køkkenet står og laver mad det meste af dagen, så er der også plads til at invitere unger i køkkenet eller selv deltage i de sjove aktiviteter rundt omkring på lejrstedet. Køkkenholdet får et helt unikt sammenhold, og der plejer altid at være en fest i køkkenet, og det bliver hurtigtdet sociale omdrejningspunkt for både unger og hjælpere. 
 
Om lejrstedet
Vesterskov er en ombygget tolænget bondegård i to etager. De unge sover på 6- eller 8-mands værelser, hvor de har eget toilet og bad. De frivillige indlogerer sig på en stor sovesal, men er man mere til frisk luft, er der rig mulighed for at slå et telt op ved siden af en græssende ko.

Vesterskov er ikke stor nok til, at alle kan indlogeres indenfor, og de største drenge bliver indlogeret i Bootcampen - en teltlejr, de frivillige bygger for 10-15 drenge. Bootcampen plejer at være et populært sted, fordi der bliver taget højde for, at man er blandt de ældste. Der plejer at være sang og ballade omkring lejrbålet hver aften. Og bare rolig, man er ikke henvist til at tisse i skoven, bare fordi man bor i telt.
På Vesterskov er der alle muligheder for at få en fantastisk og uforglemmelig oplevelse uanset om man er en af de unge, eller man er frivillig hjælper.
 

Indstil til børnelejr

Her indstiller du et barn (7-13 år) til en børnelejr. Vælg din kommune på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre


Indstil til ungdomslejr

Her indstiller du en ung (14-17 år) til en ungdomslejr. Vælg en ungdomslejr på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre

Indstil ung til denne lejr

Dette er en lejr for unge i alderen 14-17 år


Information om lejren

Uge
Lejren afholdes i uge 28 i 2019

Forberedelsesweekend
Info følger

Antal børn
60 børn i alderen 14-17 år.

Antal hjælpere
Cirka 35 frivillige fra Ungdommens Røde Kors (inklusiv køkkenhold og lejrledelse).

Hjemmeside
www.ung2.dk

Kontaktinfo på lejrledelsen
Ungekoordinator og lejrleder
Nina Fisker
tlf: 20 95 34 31
lakzefizk@hotmail.com

Lejrleder og økonomiansvarlig
Kirstine Andersen
tlf: 26 36 35 12

Lejrlederassistent
Jesper Bauer Larsen
tlf: 23 90 67 73

jesperbauer@gmail.com 

Lejrlederassistent
Julie Mønster Frydkjær
tlf: 53 52 91 61 
julie@moenster.dk

Lejrlederassistent
Cecilie Tromborg Værum
tlf: 61 50 28 01
cvaerum@gmail.com

Ungekoordinator
Marie Hjulsrøj
tlf: 20 73 69 48
marie.Hulsroej@hotmail.com

Lejrens adresse
Lejrskolen Vesterskov
Vesterskovvej 41
9352 Dybvad.