Lejr 16 - Lykkelejren

 

På Lykkelejren har vi plads til alle og vi tager højde for at alle er forskellige. Vi giver os tid til gode oplevelser, omsorg og nye indtryk. Alle skal have den bedst mulige sommerferie sammen hos os - det gælder både børn og frivillige.

Lykkelejren arbejder med en blanding af aktiviteter, der er de aktiviteter, vi planlægger på forhånd, og de aktiviteter, som opstår spontant i et sjovt øjeblik med børnene.

Så hvad enten du er til detektiv-dag, perleplader og armbånd, skateboard, uhyggelige historier, en dag på mountainbike, moderne dans, bål eller en dag ved vandet, så er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi kan lave.

Vi vil gerne have frivillige med så forskellige baggrunde som muligt, så uanset om du er murer, pædagog, tømrer, statskundskaber, sygeplejerske, holder pause fra arbejde/uddannelse, kommunikationsstuderende, naturvejleder, kok og/eller kunstner, så tror vi på, at du har noget unikt at give til børnene!

På Lykkelejren er det vigtigt for os, at alle er med til at bære lejren, og alle frivillige har derfor en høj grad af medbestemmelse og mulighed for at få ansvar. Vi arbejder med en flad struktur, hvor der ikke er langt fra lejrleder til frivillig hjælper. Vi skaber rammerne sammen.

På Lykkelejren er køkkenholdet en integreret del af lejren. Vi vil gerne have et køkken, som synes det er fedt at være selvkørende med ansvar for eget budget, indkøb osv. Hvis køkkenet gerne vil lave tre-retters menu inspireret af de kendte og kongelige? Så er det det vi gør! Køkkenet styrer selv budget, madplaner osv. så glem alt om trist og grå lejrskolemad.

På Lykkelejren tror vi på, at engagerede frivillige skaber engagerede børn og en uge med smæk på. Derfor giver vi os alle sammen fuldt ud i en uges lykkerus, og så sover vi, når vi kommer hjem. Vores forweekend er obligatorisk, fordi det er den bedste mulighed vi har for at se hinanden i øjnene, inden vi skal afsted på lejr, og så er det her vi planlægger, hvordan en uges lykke egentlig ser ud.

Vi glæder os til at se dig til en fantastisk uge 28 i selskab med en masse fantastiske børn.

Lejrstedet og området

Lejren finder sted på fantastiske Faxehus efterskole lige ned til stranden ved Faxe Ladeplads på Sjælland. Efterskolen har alt, hvad hjertet kan begære i form af moderne faciliteter, et toplækkert køkken, shelters, strand, skov og massevis af andre grønne muligheder for udendørs sjov og ballade.

Indstil barn/børn til denne lejr

Kender du et barn, som gerne vil med på denne lejr, så kontakt din lokale Røde Kors afdeling (https://www.rodekors.dk/afdelinger) eller familieafdelingen i din kommune, og hør, om de sender børn/unge afsted på lejr.

Det koster 3.300 kr. at deltage på ferielejr og kun i særlige tilfælde har vi børn/unge som får en plads udenom vores indstillere.

 

Indstil til børnelejr

Her indstiller du et barn (7-13 år) til en børnelejr. Vælg din kommune på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre


Indstil til ungdomslejr

Her indstiller du en ung (14-17 år) til en ungdomslejr. Vælg en ungdomslejr på listen.
Læs mere om de enkelte ferielejre

Indstil barn til denne lejr

Dette er en lejr for børn i alderen 7-13 år

Information om lejren

Uge
Vi afholder lejr i uge 28 i 2024:
For børnene fra d. 7.-13. juli
For frivillige fra d. 6.-14.juli 

Obligatorisk forberedelsesweekend d. 12.-14. april 2024.

Arbejdsdag: d. 1. juni

Evalueringsweekend: d. 7.-8. september 2024.

Antal børn
70 børn i alderen 7-13 år.

Antal hjælpere
40-45 (inkl. lejrledelse og køkken)

Kontaktinfo på lejrledelsen
Du kan skrive til Lykkelejren på lejr16@urkmail.dk
 
Lejrleder og økonomiansvarlig
Jonas Lauritzen på 23 96 20 69
 
Lejrleder og børnekoordinator
Johanne Berg Christensen på 60 15 19 59
 
Lejrleder
Amalie Grube på 22 38 12 13
 
Lejrens adresse
Faxehus Efterskole
Strandstræde 3
4654 Faxe Ladeplads

 

Kommuner
Ishøj, Gladsaxe, Sorø, Lejre, Køge og København (delt med Solskinslejren)

Lejrens CVR-nummer
38208268